ForsideFormalia og FormålOm FritidsborgerReferater - BestyrelseBestyrelsenGeneralforsamling 2017Generalforsamling 2016Generalforsamling 2015Generalforsamling 2014Generalforsamling 2013Generalforsamling 2012Generalforsamling 2011Generalforsamling 2010Generalforsamling 2009Generalforsamling 2008VedtægterHøringssvarMedlemsskabNyhedsbrevKontakoplysningerSponsorerLiv på PlænenHøstmarked i AsnæsHøstvin 2017Høstvin 2016Høstvin 2015Høstvin 2014Høstvin 2013Høstvin 2012Høstvin 2011Høstvin 2010Høstvin 2009MPP - Musik på PlænenProjektbeskrivelseBookingKrolfProjekter i Byens RumSkater Park projektetLandsbymakeover 2017Landsbymakeover 2016Asnæs til fods - skjulte skatteBilleder fra indvielsen 6. sep.Oplæg til Landsbymakeover 2015Kulturhuset AksenDet gamle AsnæsLandvandskanalenByparken/TeglværksgravenUdsigten på BobjergetBobjergskolens legepladsOdsherred BrandmuseumKunstmuseetSavklingenHuset i AsnæsKunst i Byens RumBaggrund - Kunst i Byens RumAsnæs er en dejlig by at bo i...Det CENTRALEBorgermøde 31. oktober 2010Forelæsning: Stræde og BertelsenStrædes viise ordKunst til AKSENAnsøgning - LAG 2012Fritidsborger omkring AksenOdsherreds LæsehesteOWL - Odsherreds Whiskylaug16. juni 2011 - Silent Stills17. marts 2011 - Orkney27. marts 2010 - Feinschmecker18. marts 201016. november 200910. september 200918. juni 200919. marts 20094. december 2008Vedtægter - OWLAndet liv i AsnæsLMK AsnæsOdsherreds AmatørsceneSyng i kor med KoM - koretPetanqueUden for AsnæsRejseklubben FritidsborgerPartnerskab PL-DKSammen med Nyvang + PolenIdéer - Hittegods - ProjekterNytårskur 2013 *Aprilsnar 2011Brainstorm 2011BagagerumsalgBrainstorm 2008FestivandCentral ParkFritidsborger i AKSENGode vink til fremtidenIdéopsamlingFolkeaktierJuleudsmykningSnemænd og -konerNemme og realiserbare idéerPraktiske GriseTurcykling - DerudafUngdom og MusikVilde og visionære idéerNytårskur 2014BillederHøstmarkedet 2016Høstmarkedet 2014Høstfest 2013GF 2012Høstfest 2011Brainstorm 2011Juletræ 2010Høstfest 2010Kunst i Byens Rum 2010Plænen 21. august 2010Plænen 14. maj 2010GF 2010Høstfest 2009Odsherreds Whiskylaug
Generalforsamling 2010
 
Til hjemmeside 01
Referat af Generalforsamling 2010 - 14. marts 2010
1.    Smyrup og Sjønne blev valgt til hhv. dirigent og referent.
2.    Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
           Slimak fremlagde foreningens beretning, som er vedlagt. 
  • Skabe liv i Asnæs - IKKE kun initiativer, som kommer fra bestyrelsen, men mere medlemmernes "lyster".
  • Musik, Kunst i det offentlige rum, Markedspladsen(vi vil selv eje!!) 
  • Flere deltagere fortalte lidt omkring de aktiviteter, som de havde deltaget i i løbet af året, hvilket gjorde beretningen meget nærværende.
  • Villy Klausen kommenterede sine tanker omkring musik i byen og i særdeleshed i AKSEN. Musik en gang om måneden af forskellige karakter  og vi ønsker ikke hverken at kopiere eller konkurrere med DRAUGET. Vi gør os tanker omkring Savklingen og håber at vi ved fælles hjælp kan gøre stedet til et attraktivt spillested til glæde for alle. - Hvordan skal stedet finansieres ? Vi håber at kunne finde midler bla. via Realdania, fonde m.m. Villy. Villy indkaldes til næste møde i gruppen, som holdes hos Sjønne onsdag den 17.marts 2010 kl. 19.00.
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
Mikkel fremlagde foreningens regnskab og havde følgende kommentarer til regnskabet: 
  • Væsentligt medlemsøgning fra 159 til 349. 
  • Overskud på turen til Polen skyldes kursgevinsten.
  • Høstfesten var en stor succes og gav ca. kr. 40.000,- i overskud.
  • Udgifter til unge/fester har ikke været de samme i 2009, da fokus har været lidt andre steder bla. omkring "Musik for plænen".
  • 100.000 hits på vores hjemmeside om året.
Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.
4.   Eventuelle forslag
       Ingen fremsendt.
 
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet på kr. 25,- fastholdes.
Vedtaget
 
6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant
Søren Sjønne Jørgensen blev genvalgt
Mikkel Balle blev genvalgt
Lis Garmund blev genvalgt
Anette "Bager" Nielsen blev genvalgt
Simone Andersen ønsker at blive valgt ind i bestyrelsen som ungemedlem og blev valgt.
Per Kristiansen blev valgt som suppleant
Allan Andersen blev genvalgt som suppleant
 
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Inger Frimann                       blev genvalgt     
Kirsten Ardahl                     blev genvalgt
 
8. Eventuelt
Sjønne nævnte ex. på aktiviteter, som foreningen påtænker at arbejde med i 2010.          
  • Baglænsløb
  • Foreningens Dag 
  • Ballonfærd 
  • Vestervangen holder loppemarked 
  • Snemandskonkurrencen
Smyrup gennemgik foreningens hjemmeside. Kirsten foreslog muligheden for at koble sig på "Fokus.dk". Bestyrelsen undersøger, hvad det handler om.
Hvis nogen brænder for at lave hjemmeside, ønsker bestyrelsen hjælp hertil.
Lizzie spurgte til hvorfor "Idrættens Venner" og fritidsborger.dk står som medarrangør af Brugsens Årsfest. Skal vi nu til at konkurrere med hinanden ?,  spurgte hun.  Smyrup svarede at fritidsborger.dks deltagelse er af mere underholdende karakter, idet fritidsborger.dks deltagelse udelukkende handler om at deltage i en form for lokalrevy.
Generalforsamlingen sluttede kl. 13.50 og Smyrup og Slimak takkede for god ro og orden.
 
 
Formandens beretning 2010
Fritidsborger.dk fremtidens forening, hvor medlemmernes engagement afspejler foreningens aktiviteter, har nu eksisteret i 3 år.
Når jeg nu starter med sådan en formulering, er det for at understrege, at ud over at skabe liv i Asnæs, var det tanken at foreningens " livsgrundlag" skulle og skal hvile på den ide, og ikke kun i kraft af de initiativer som den til en hver tid siddende bestyrelse måtte tage og iværksætte.
Og gør den så det?
Vi må jo "desværre" konstatere at vi har en meget aktiv bestyrelse, som ved hvert bestyrelses møde, stiller med nye og foruroligende initiativer.
Vi har store planer hvad angår musik, kunst i det offentlige rum," plænen ved svømmehallen" som vores egen, og hvis det ikke er nok, så er der jo de løbende faste aktiviteter i foreningen, som vi jo også er en del af: Høstfesten, Læsehestene, Rejseklubben, Kulturnatten, Juleevent, Generalforsamlingen..... og hvad der ellers har været i gang over de sidste tre år.
Når jeg nu siger "desværre" omkring vores aktive bestyrelse, så er det jo ment lidt ironisk. For det er jo for formanden fantastisk, at være del af en bestyrelse som er så engagerede, men så er det jo, at vi af og til må stoppe op, og fortælle hinanden, at hov ! det er jo via medlemmerne at aktiviteten skal udspringe, og så er det vores opgave at støtte op og hjælpe til med dette eller hint " projekt"
I de to første år af Fritidsborgers beståen, arrangerede vi brainstormmøder, hvor vi inviterede byens borgere til en snak om ønsker og tiltag vedr. mulige kulturelle tiltag i byen, og der kom rigtige mange forslag på banen. Disse møder var ganske uforpligtigende for deltagerne, men selvfølgelig havde vi jo også den skumle bagtanke, at det nok skulle trække nogen med over i den aktive del af foreningen, og det gjorde det også. Men Fritidsborger skal hele tiden have fyldt brændstof på i form af ideer og aktivitet, og dette er kun muligt ved gamle og nye medlemmers deltagelse og engagement.
Derfor ligger vi igen i efteråret, umiddelbart efter Høstfesten,  op til en ny Brainstormning hvor vi vil prikke og opfordre borgere til at deltage i en ny omgang ide udveksling til gavn og glæde for kultur og fritidslivet i Asnæs og omegn.
Så lidt tilbage i året der er gået og de aktiviteter, som nævnt indledningsvis, er afviklet i årets løb.
Høstfesten, som det i 3 forsøg, lykkedes for os alle, at gøre til den byfest, som tanken oprindelig udsprang af. Fantastisk vejr, fantastisk markedsplads, fantastisk fremmøde, fantastisk aftenfest.
Det var svært efterfølgende at sove, vi kunne simpelthen ikke få armene ned!
Men vi erfarede også at, jo større set up, jo større logistik og udfordringer måtte vi tage stilling til og løse, men hele holdet bag arrangementet gik på med krum hals og med stor engagement.
Vi lavede et flot overskud, og ved evalueringen var alle enige om, at en del af overskuddet skulle komme byens borgere til gavn. Både til en ny høstfest, men også til andre arrangementer som blev til Kulturnatten og  Vi tænder byens juletræ, hvor vi den 1 søndag i advent, med festlig heste og nisse optog, helt fra Grevinge!! tændt byens juletræ foran Aksen.
Rejseklubbens tur til Sokolowsko i Polen, hvor 35 glade fritidsborgere besøgte området, hvor bla. vores venskabsforening også holder til og havde en uforglemmelig pinse, med spændende besøg arrangeret af vores alle sammen gode ven Zbigniev Kolanko.
Kulturnatten hvor vi sammen med Centret og øvrige foreninger, gjorde fredag aften til en anderledens kulturnat sammen med 100 græskarhoveder, lysbilleder på Aksens murværk, og levende musik.
Odsherreds Whiskylaug, som jo om nogle, af Fritidsborgers aktiviteter, kan bryste sig med at leve op til foreningens intention, at det er igennem medlemmerne aktiviten skal udspringe, den drives helt uden om bestyrelsen og har ca 40 medlemmer og 4 arrangementer om året, med mange spændende smagninger, og spændende besøg, bla. havde vi besøg af den legendariske Jim Mc ewan fra whiskyøen Islay.
OWL som den kaldes i daglig tale er en del af Fritidsborges aktiviteter, men har sin egen generalforsamling for sine whisky medlemmer, som selvfølgelig er medlemmer af fritidsborger.
Ideen musik i Asnæs for unge og ældre, var jo oprindelig det der var med til at starte vores forening, og vores stiftende generalforsamling for 3 år siden, var jo også med levende musik. Vi har så gennem årene afviklet discotek arrangementer for de unge, hvor vi på Bobjergskolen havde til huse,
og ligeledes ved vores høstfester, har der været musik i byen.
Men musikarrangementer kræver kapital, og økonomien står og falder jo altid med om der er deltagere nok til arrangementerne.
Vi har jo længe haft en drøm om et musikarrangement på plænen foran Svømmehallen, hvor byen simpelthen kvit og frit kunne komme til koncert, og koncerten skulle så finansiere sig selv via øl og sodavandsalg. Men igen her kommer det med pengene ind i billedet. Vil der komme nok besøgende til at det kan løbe rundt?  Det er nu lykkedes os at få del, i en af byens spilleforretningers udlodninger til foreningslivet,  og med den i ryggen påtænker vi i løber af sommeren at gennemføre Musik på plænen, og kommentarer og eller gode ideer hertil, kunne være fine at få frem i dag.
Plænen som spillested eller Aksen, eller hvad med Savklingen?
Vi er i dialog, både med musikforeningen Drauget, enkelte byrødder, kulturforvaltningen i kommunen og indehaveren af Ditlev - Burke Industrial Tools, i daglig tale Savklingen om mulighederne for permanente spillesteder.
Og sideløbende kommer Projekt Kunst i det Offentlige rum, ind i billedet, hvor også netop Aksen,  Huset, de gamle fabrikshaller og Kunst museet, kommer til at spille en spændende rolle.
Og oven i det hele dukker der så pludselig en spændende skulptur op, som fremover vil kunne iagtages i Aksens store foyer.
Alt i alt projekter, som vi jo gerne skal ha byens borgere involveret i  og som vi kort vil beskrive senere i dag, efter beretningen, og som jo sjovt nok udspringer i tilfældigheder, pudsige sammentræf, og ihærdige og nysggerige bestyrelsesmedlemmer! Mere om dette senere.
Flere end 450 medlemmer har været inde og vende vores medlemskartotek gennem de sidste 3 år.
Uden den store interesse har vi ingen forening, og uden opbakning fra byens forretninger, erhverv og foreninger er det op ad bakke.
Så med tak for stor engagement, fra alle som deltager i Fritidsborgers liv og gøren, ønsker jeg os alle held og lykke med de kommende års spændende udfordringer og oplevelser, med vores alle sammen Fremtidens forening, Fritidsborger.dk
p.b.v.
Formand
Allan Slimak Haslund
 


Senest opdateret 18.03.2010 17:58 af YES