ForsideFormål og formaliaOm FritidsborgerBestyrelsenReferater fra BestyrelsemøderVedtægterKontaktoplysningerMedlemskabNyhedsbrevSponsorerJulehjerter doneret til Asnæs ByReferater fra GeneralforsamlingerGeneralforsamling 2024Generalforsamling 2023Generalforsamling 2022Generalforsamling 2021Generalforsamling 2020Generalforsamling 2019Generalforsamling 2018Generalforsamling 2017Generalforsamling 2016Generalforsamling 2015Generalforsamling 2014Generalforsamling 2013Generalforsamling 2012Generalforsamling 2011Generalforsamling 2010Generalforsamling 2009Generalforsamling 2008Liv på PlænenHøstmarked i AsnæsHøstvinHøstvin 2009Høstvin 2010Høstvin 2011Høstvin 2012Høstvin 2013Høstvin 2014Høstvin 2015Høstvin 2016Høstvin 2017KrolfBooking af PlænenProjekter i Byens RumLandsbymakeover 2017Landsbymakeover 2016Asnæs til fods - skjulte skatteBilleder fra indvielsen 6. sep.Oplæg til Landsbymakeover 2015Kulturhuset AksenDet gamle AsnæsLandvandskanalenMindesten for Gerhard NielsenByparken/TeglværksgravenUdsigten på BobjergetBobjergskolens legepladsOdsherred BrandmuseumKunstmuseetSavklingenHuset i AsnæsKunst i Byens RumBaggrund - Kunst i Byens RumAsnæs er en dejlig by at bo i...Det CENTRALEBorgermøde 31. oktober 2010Forelæsning: Stræde og BertelsenStrædes viise ordKunst til AKSENAnsøgning - LAG 2012Fritidsborger omkring AksenBays Café i AksenKreativitet på Kryds og TværsAndet liv i AsnæsOWL - Odsherreds WhiskylaugVedtægter - OWLLMK AsnæsSyng i kor med KoM - koretPetanqueUden for AsnæsRejseklubben FritidsborgerPartnerskab PL-DKSammen med Nyvang + PolenIdéerAprilsnar 2011Brainstorm 2011BagagerumsalgBrainstorm 2008FestivandCentral ParkFritidsborger i AKSENGode vink til fremtidenIdéopsamlingFolkeaktierJuleudsmykningSnemænd og -konerNemme og realiserbare idéerPraktiske GriseTurcykling - DerudafUngdom og MusikVilde og visionære idéerBillederHøstmarkedet 2016Brainstorm 2011Juletræ 2010Høstfest 2010Kunst i Byens Rum 2010Høstfest 2009Odsherreds Whiskylaug

4. december 2008

AKSEN den 4. december 2008

Af Preben Moth, Venstrebladet

Odsherred Whiskylaug indkalder medlemmerne til fire smagninger om året. Senest var der singlemalt whisky fra destilleriet Bruichladdich på programmet, der indeholdt
ni forskellige whiskyer.
Når man ser cowboys i western-film drikke whisky, foregår det hurtigt og uden større falbelader: Ned med den i én slurk, hvorefter bartenderen hælder den næste i glasset, der skylles ned lige så hurtigt. Når der er møde i Odsherred Whiskylaug, foregår det på en noget anden måde.
Aftenens whiskyer er på forhånd stillet op på et stativ med bunden i vejret og forsynet med en tappeanordning, og det første, medlemmerne gør, når mødet går i gang, er at pakke deres seks glas ud og tappe lidt whisky i hvert glas.
Når alle 28 deltagere er blevet beskænket med de første seks whiskyer, så kan man omsider komme i gang med det egentlige: At smage på de ædle dråber, som for nogles vedkommende kan være ganske dyre - og som de færreste medlemmer overhovedet vil overveje selv at købe flaskevis.
På det seneste møde i Aksen i Asnæs var der ikke færre end ni whiskyer fra det skotske destilleri Bruichladdich på programmet, og medlemmerne blev da også allerede i indkaldelsen til mødet opfordret til at sørge for sikker hjemtransport efter mødet.
Uddeler i Superbrugsen på Odden, René Rasmussen, guidede medlemmerne af whisky-lavet rundt i de skotske Bruichladdich-whiskyer og viste billeder fra den tur til destilleriet, som han selv og Kim Egtved var på i september.
- Hvad synes I? lød spørgsmålet, da der var smagt på den første whisky, der kostede 300 kr.
- Den har en skarp duft og ingen eftersmag, lød et par af kommentarerne, og flere spurgte til, hvad whiskyen kostede på tilbud.
Whisky skal lagre
mindst tre år på fad
For at spiritus kan kaldes whisky, skal den have ligget mindst tre år på fad, indeholde mindst 40 pct. alkohol og være fra Skotland.
For uddeler Henrik Andersen, Superbrugsen i Højby, var mødet torsdag aften det første i whiskylavet, og han blev medlem nr .29.
- Jeg synes, at det er et fint initiativ, hvor man kan smage på whisky, som man næppe ville kunne finde på at købe selv på grund af prisen, siger han.
Medlemmerne betaler 300 kr. for at deltage i en smagning, og det giver et budget på næsten 9.000 kr. til at indkøbe whisky for i prisklassen fra 300 til 2.500 kr. Sidstnævnte var en 35 år gammel whisky, og René Rasmussen opfordrede til, at man først smagte whiskyen til 300 kr. og straks efter den 35 år gamle.
- Den første er alt for røget, det ødelægger smagen af den sidste, klagede et medlem.
- Så drik noget vand imellem.
- Jamen, jeg kan ikke få vand op i næsen.
Næste møde i Odsherred Whiskylaug er 19. marts, hvor der er seks helt andre whiskyer på programmet - samt en enkelt rom.

Whiskysmagning den 4. december 2008

Hej nuværende medlemmer af Odsherred Whiskylaug og alle øvrige whiskyinteresserede/kommende medlemmer.


Det er blevet tid til 3. møde i Odsherreds Whiskylaug, som nu har 28 medlemmer.

Som planlagt på generalforsamlingen er temaet denne gang, Bruichladdich. Årsagen til det er som bekendt at Kim Egtved og undertegnede udsatte os selv for en uge på Bruichladdich Whisky Academy i september.
Armene er endnu ikke helt kommet ned og vi vil derfor gerne dele ud af vores oplevelse med dette skønne distillery og dets "nectar",krydret med lidt stemningsbilleder undervejs.

Dato: 4.december kl 19.00 biblioteket i Asnæs

Smagelisten er følgende:


-Rocks, (7års), 46%
-12 års, Second Edition, 46%
-Fifteen, Second Edition, 46%
-XVII, (17års), 46%
-Infinity, First Edition, 55,5%
-3D3, 46%
-Redder Still 1984, cask strength, 50,4% -125th Anniversary (35års), 40,1%

Aftenens forløb vil være som vanlig, med en pause indlagt til en sandwich og en øl/vand.
Bemærk at vi har taget 8 whiskyer med i denne smagning. Det vil ikke gøre det lettere at styre sin bil hjem.
Lad derfor bilen stå, og arrangér noget sikker hjemtransport.

På sidste møde aftalte vi at man kan tilmelde sig som gæst. Det prøver vi af denne gang, og gæster betaler så kr. 400,- og låner et sæt glas. Vil en gæst fortsætte i Lauget godtgøres kr.100,- í kontingentet.

Tilmelding til smagningen er Kr.300,- på konto 3566 3566448025.
Helst senest fredag den 28.nov. af hensyn til planlægningen. ;-)

Nye medlemmer betaler kr.300+200 for glas+200 for halvt kontingent= Kr.700,-

Som gæst til aftenen betales som nævnt Kr.400,-

VIGTIGT Alle bedes huske at tilføje sit navn i afsenderfeltet af hensyn til kasséren.
Endelig er det selvfølgelig også muligt at betale kontant på selve aftenen, det kræver så en tilmelding på mail:
rene.b.rasmussen@superbrugsen.dk


Vel mødt til alle
På bestyrelsens vegne

René Rasmussen

20 glade medlemmer af Odsherred Whiskylaug mødtes med stiftende generalforsamling og smagning på dagsordenen. Der blev udfærdiget et sæt vedtægter for foreningen. Disse vil meget snart kunne ses på denne side.

Aftenens vigtigste punkt på dagsordenen var smagningen. Tamaet var "Skotlands guld", inspireret af Diageo´s 6 klassiske whiskys.

Vi har pt. 22 indmeldte medlemmer og ca. 11 mere er klar til næste smagning. 35 er det maksimale en flaske whisky tillader at blive delt i, og det er derfor vores grænse for tilmeldte medlemmer pr smagning. Lauget er naturligvis helt åben for tilmelding, da vi vel ikke kan forvente en 100 % mødedeltagelse hver gang vi udsender invitation.

Kontingentet er for 2008 kr. 300,-

Det anbefales at købe af os, 6 proff glas kr.200 (første gang) og pris pr smagning er p.t. sat til kr.300,- incl en pålægsbolle og en øl i pausen.

Der tilmeldes fortsat på rene.b.rasmussen@superbrugsen.dk

Der er sat følgende datoer for kommende smagninger:

Torsdag den 11/9 2008 (forslag til tema: 3 x sherry og 3 x røg), Torsdag den 4/12 2008 (forslag til tema: Bruichladdich, Islay), Torsdag den 19/3 2009 (generalforsamling) forslag til smagning udbedes. Torsdag den 18/6 2009 (Besøg og foredrag af Martin Markvardsen, MacAllan), Torsdag den 10/9 2009, og Torsdag den 3/12 2009.

Så skulle alle vist kunne stemme kalenderen af :-)

 

Med venlig hilsen OWL´s bestyrelse

René Rasmussen, Kim Egtved, Leo Lerke



Senest opdateret 10.05.2009 19:51 af YES