
Kulturhuset Aksen og Fritidsborger indbyder til Jul i Asnæs den 1. søndag i advent fra kl. 14-16.
Tag dine børn eller børnebørn med til en julehyggelig eftermiddag, hvor I kan være med i et kreativt værksted på biblioteket. I foyeren har skoleelever lavet julepynt af genbrugsmaterialer, og de viser hvordan det kan gøres.
Fritidsborger byder på gløgg, kakao og julekager. Måske kommer en museumsbrandbil forbi og kører en tur med børnene og måske har den også Julemanden med. Kl.15:30 tænder børn, voksne og julemanden det lille nye juletræ udenfor Aksen.

BOK, Lokalhistorisk arkiv og Fritidsborger er ved at udvikle Bays Cafe. Åbningstiden vil være hver torsdag fra kl. 18:30 til 21:00. Ideen med cafeen er at man kan mødes, spille sammen eller bare snakke sammen over en kop kaffe.
Arbejdsgruppen har indsendt en ansøgning om 50.000 kr. til kommunen som skal bruges til inventar, spil og fotostater af Asnæs by. Billederne er taget af byens berømte fotograf Bay.
Torsdag den 24. oktober havde 23 deltagere fundet vej til en aften i fotograf Søren Bays tegn. En engageret bibliotekar Jens Hjorth Hansen berettede veloplagt om Bays liv og levned - og lovede at etablere en filmaften med videre. Aftenen bød også på en premiere på “Bays Kage”, som fik udmærkede karakterer af de fremmødte. Vi ser frem til en god dialog med bagermester Allan Slimak Haslund med smagfulde tilbagemeldinger
BOK og Fritidsborger arbejder på at udvikle fælles aktiviteter omkring Aksen i Asnæs. Vi samarbejder omkring julearrangement i december og omkring udvikling af Bays cafe.
Fremover arbejder vi også på, at de månedlige fredagsrocker i Aksen (den første fredag i hver måned) bliver afviklet som fællesarrangementer. I den forbindelse efterlyser vi frivillige, som har lyst til at være med i såvel en booking-planlægningsgruppe som til afvikling af koncerterne.
Har du lyst til at bruge nogle timer hver måned på at skabe liv og fællesskab i Aksen, så kontakt leder af BOK Jesper Bertelsen på 2060 1253 eller på jelbe@odsherred.dk
Se hvad BOK allerede har arrangeret:
https://odsbib.dk/arrangementer/musik/fredagsrock-med-fat-four-i-aksen

Vær med til at støtte Fritidsborgers arbejde med at skabe oplevelser og forandring i Asnæs by og omegn. Se hvad der sker i kalenderen nedenfor.
Meld dig ind under fanebladet "medlemsskab" og få nyhedsbrevet ved at skrive din emailadresse ind under fanebladet "nyhedsbrev"
![]() Kreativitet på kryds og tværs: DROP IND CAFE 10. december kl. 10:00-14:30 I samarbejde med Fritidsborger, har jeg oprettet en DROP IND CAFE for os på 20 år og opefter. Vi er at finde i Aksen tirsdag fra kl. 10-14:30 (lige uger) Med start 03/09 -2019 og slut d.31/03-2020. Hvad koster det så? Ingenting. ![]() Fællesspisning i Asnæs Forsamlingshus 17. december kl. 18:00-20:00 Så er det tid til årets Julefrokost i Asnæs Forsamlingshus.
Menu: Lille Klassisk Julefrokost, sluttende med Ris a la Mande og Mandelgave som vi plejer (fri fællesspisning for 2 i et år) Prisen er kun 70 kr. for voksne og 30 kr. for børn u/12 år. Tilmelding på tlf. 2047 9968 senest 15. december
|
|
Senest opdateret 21.11.2019 18:01 af GL